Leje- og boliglove
Lejeloven af 1.7.2022 er en dansk lov (Lov om leje), der gælder for leje, herunder fremleje af hus eller rum, uanset om lejeren er en person eller en virksomhed m.v. (juridisk person). Her er lejeloven af 1.7.2015 og boligreguleringsloven sammenskrevet.
Lov om boligforhold gælder i regulerede kommuner i lov om leje.
Lejeloven af 1.7.2015 (udgået) formelt Lov om leje, er en dansk lov, der gælder for leje af beboelseslejemål i private udlejningsejendomme samt parcelhuse og ejerlejligheder, såkaldt blandede lejemål og klubværelser. Loven regulerer således ikke almene boliger, erhvervslejemål og sommerhuse.
Boligreguleringsloven (udgået) er en lov, der tildeler lejere flere rettigheder, end de ellers har efter lejeloven. Loven regulerer blandt andet, hvilket niveau huslejen må fastsættes til at være på. Derudover har loven betydning for, hvilke regler der gælder for vedligeholdelsen og forbedringen af boligen.
Almenlejelov: Almene boliger er for alle, og de fleste udlejes igennem ventelister ved boligselskaber. Der kan dog forekomme boliger, der er forbeholdt grupper med særlige behov. Boligerne må kun have en bestemt størrelse, for at kunne blive klassificeret som almene boliger. Det specielle ved almene boliger er, at der ikke er nogen, som skal tjene på at udleje dem. Huslejen er derfor, hvad der kaldes omkostningsbestemt. Det betyder, at huslejen dækker over udgifterne forbundet med at bo i boligen og boligafdelingen.
Erhvervslejelov: Et erhvervslejemål er et lejemål, der er omfattet af erhvervslejeloven. Erhvervslejeloven gælder for leje og fremleje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.
Ejerlejlighedsloven indeholder bestemmelser om, hvilke ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder, og om de grundlæggende regler for ejerforeningen. Loven bestemmer blandt andet, at alle ejendomme, der er påbegyndt opført efter 1. juli 1966, kan opdeles i ejerlejligheder. For bygninger, der er påbegyndt opført inden dette tidspunkt, er der en række begrænsninger i opdelingsmulighederne. Ejerlejlighedsloven siger også, at hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom, og at én ejerlejlighed kan bestå af flere selvstændige lejligheder.
Andelsboligforeningslov: En andelsboligforening eller andelsboligselskab er en forening eller et selskab, der har til formål at erhverve, eje og drive en ejendom til beboelse for andelsboligforeningens medlemmer.
Tvungenadministrationslov: Loven gælder for ejendomme, hvor mindst 2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i denne lov som en ejendom. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
Herunder andre informative links:
BBR Boligejer – oplysninger og eventuel energimærkning
